Indhold: Nr. 9. september 2016
- MERCUR-optagelser i gang
- ARF-årsmøde/TV-udstilling
- ARF 90 år, med reception på
adressen Rømersgade 22. Kbh.
- Königs Wusterhausen fejrede
100 år,v/Bjarne IT Nielsen/RFR
- Donation v/Busse Radio A/S:
Neutrofon Sturmlautsprecher
årgang 1942, type TH1.
- UG-Radio familien i Ringsted
- Foredrag om Røntgen d. 10.okt.
v/Hans Bomholt Rasmussen
- Radiodonation v/Ole Møller
- Imponerende RADIOER i:
Motala Sverige & London
- Nyt fra Radiomuseet
Radiohistorisk Forening Ringsted
stiftet d. 26. maj 1993.
RFR: www.rfr.dk
Danske Bank: 1551 Konto 5068460
Radiohistorisk Forening Ringsted
Søndre Parkvej 165. 4100 Ringsted
Ringsted Radiomuseum:
Sct. Hansgade 34. 4100 Ringsted
57 61 57 00 eller 21 27 22 53
www: radiomuseum.dk
Bestyrelsen:
Bjarne D. Nielsen: 57 64 33 85
Formand &redaktør:Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Per Bergmann: 40 46 50 46
Næstform:Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Christian Hamel: 40 51 89 37
Kasserer:Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Michael Jensen: 29 41 79 30
Sekr:Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Bjarne Christiansen: 59 18 59 82
Sekr:Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
VENNER:www.radiohistorie.dk
Nordea:2520 Konto 6275936314
Dorrit Jensen: 25 34 53 23
Kasserer:Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
RADIOTEN
Nr. 9. 2016 e-information, 7. årgang, september 2016, nr. 81
Til ARF'90-års jubilæum var vor gave: Tilbud om opsætning af vor unikke TVudstilling
til ARF's årsmøde i KORSØR Kulturhus, Skolegade 1: Lørdag d. 24. Sept.
Det er en stor glæde for os, at ARF har sagt JA TAK til vort tilbud, hvor de betaler
udgifter til transport og opsætning. Vi tager fra Ringsted kl. 9.30 og forventer at have
udstillingen åben fra kl. 14 til ca. 17. Vi håber på hjælp fra en række medlemmer.
Der er naturligvis GRATIS adgang for medlemmer, som hjælper til på standen.
Vor store TV-udstilling opsættes ved ARF-årsmødet i KORSØR
Nyt fra MERCUR:
Optagelserne til de 10 afsnit i TV2-serien er nu i fuld gang.
D. 12. aug. hentede Svendborg Flyttefirma og chefrekvisitør Thomas Bremer de 30
bestilte apparater, som vi har istandsat gennem den seneste måned. Det er primært
apparater fra 1958/-59. Vi leverer udstyr til programafvikling på skibet, til studiet på
land, til 4 lejligheder, til en pladeforretning, samt til MERCUR-kontorer. Apparaterne
blev forsvarligt indpakket i tæpper. Vi har leveret 3 TV, 8 grammofoner, 5 båndoptagere,
10 bordradioer, 4 konsolradioer m. grammofon/båndoptager, samt 50 spolebånd.
Vi glæder os til at følge produktionen, samt til at se de 10 TV-afsnit på TV2/Charlie.
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 2.
Fra ARF's 90 års Reception d. 29. juli 2016, v/BDN
RFR var, som samarbejdspartner, inviteret til denne festlige
Reception, der foregik på adressen Rømersgade 22. i Kbh.
Vi blev også bedt om at medbringe et par ARAKO-radioer
og lave en miniudstilling. Det gjorde vi med glæde. Fra RFR
deltog Bjarne Christiansen og BDN. Vi havde, som det ses
af billedet, medbragt to fine radioer og nogle småeffekter,
samt en stak brochurer fra Radiomuseet. Receptionen foregik
i Café og Øl Halle i kælderen under Arbejdermuseet.
ARF-formand Anni Welander bød velkommen og refererede
til bogen Hjemmets Radio, der i 1930 beskrev Radioens
start i Danmark. Det var dyrt legetøj og selvbyggerne var
pionerer. ARF blev stiftet d. 1. august 1926 da man frygtede
at andre kunne tage "magten" og dominere over Radioen.
Fra starten var der kun mænd i ledelsen af foreningen, men
det er jo ændret gennem årene. De første ARF-afdelinger
dannes i: København, Næstved, Holbæk, Odense og Aarhus.
Nu er der heldigvis tale om landsdækning med 17 kredse og
38 klubber.
Anni gav ordet til tidligere formand Preben Sørensen, som
har skrevet en 81 siders Jubilæumsbog med mange fine billeder
af udviklingen gennem tiden. En meget fin ARF-bog.
Der blev indledt med sangen: I en verden fuld af flimmer,
med en god tekst skrevet af af Preben Sørensen til melodien:
Mack the knife. Her citeres det første af de 5 vers.
I en verden fuld af flimmer,
er det vigtigt vi formår.
At forsvare og bevare,
radio/tv vi forstår.
Preben fortalte kort om indholdet af Jubilæumshæftet med
titlen:Til kamp for folkets radio-tv og public service
Der blev uddelt hæfter til de ca. 100 fremmødte. I bogen roses
RFR for ARAKO-udstillingen i 2007. Denne udstilling
blev lavet i samarbejde med: ARF og Arbejdermuseet.
Herefter ordet var frit og en række personer ønskede at sige
TILLYKKE med de 90 år.
Fra RFR lykønskede fmd. Bjarne D. Nielsen og takkede for
mange års samarbejde og støtte til Ringsted Radiomuseum.
BDN fortalte kort om ARAKO, samt om Arbejdernes Radio
Hjælpefond. Historien om personen, som bad om at få byttet
en tildelt RADIO til en mundharpe, kom også lige frem.
Det kunne FOND-bestyrelsen slet ikke forstå, så de sendte
en tekniker. Det viste sig, at manden var helt blind...
Efter kort tid havde den gamle mand fået lært at betjene den
nye ARAKO-radio og så ville han da slet ikke have mundharpen
alligevel. BDN fremviste også den gamle ARAKOproduktionsbog,
med alle apparatnumre og datoer.
Bogen dækker fra 1937 til 1958 og 30.000 radiomodtagere.
Historien om mundharpen kom frem da fhv. statsminister
Anker Jørgensen i 2007 besøgte ARAKO-udstillingen på
Ringsted Radiomuseum. Den historie morede Anker meget.
RFR's gave er: Tilbud om opsætning af vor populære
udstilling om Fjernsynets indføring i Danmark, med 15 af
de første danske TV, samt rekvisitter fra Krøniken & Bella
ved ÅRSMØDE 2016 d. 24. september i KORSØR.
ARF har sagt JA TAK til RFR-udstillingen, ref. forsiden.
Red. Vi siger TAK til ARF for en meget flot Reception.
A : Arbejdernes
R : Radio
F : Forbund,
senere: Fjernsynsforbund
I dag: ARF - Multimedia
www.arf-forbund.dk
1926 - 2016
I 2007 havde RFR's fmd. Bjarne D. Nielsen den store glæde, at
vise fhv. Statsminister Anker Jørgensen: ARAKO-udstillingen.
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 3.
Königs Wusterhausen & IEEE, fejrede 100 år med radio, v/Bjarne IT Nielsen
Den 21. juli tog jeg i kvælende sommervarme med S-tog fra
Berlin til Königs Wusterhausen ca. 30 km syd for Berlin,
hvor radioens historie begyndte for mere end 100 år siden.
Königs Wusterhausen er en hyggelig mindre by langt fra
Berlins hæsblæsende jag, og den afslappede atmosfære af
det forsvundne DDR fornemmes stadig. Turen fra stationen
til Funkerberg tog godt ½ time til fods, op ad bakke! På
lang afstand kan man se den eneste tilbageværende høje
antennemast.
For 101 år siden tog man her den første stationære lysbuesender
i brug til militær kommunikation. To år senere forsøgte
man for første gang også at overføre almindelig radio
med tale og musik, men den slags pjank fik militæret hurtigt
bragt til ophør igen. Den 22. december 1920 udsendte man
dog den allerførste julekoncert, og man modtog lytterhilsener
fra bl.a. England, Holland og Skandinavien. Der
kom dog ingen postkort kom fra tyske lyttere, da det
dengang var strafbart for tyske civile borgere at høre radio,
så evt. lyttere skulle nok tie stille om hvad de hørte.
Allerede i 20-erne kom der fart på udbygningen, og i 1926
anlagde man en Stor-radiostation i det nærliggende Zeesen.
Området blev voldsomt udbygget efter nazisternes magtovertagelse,
bl.a med eget elektricitetsværk på 1100 KW, og
man satsede med succes stort på radioen og Volksempfänger,
så alle kunne høre radio i hele Tyskland, og der blev
opbygget et radionetværk for hele det stortyske område.
Ved krigens slutning var anlæggene intakte, men en stor del
blev umiddelbart beslaglagt af den Røde Arme som krigsskadeerstatninger.
Der har givetvis stået Telefunken på
sendere langt borte i Sovjetunionen derefter. Inden for få år
blev der dog taget nye store sendeanlæg i brug, og man
sendte med stor effekt på mellem- og langbølge, samt på
kortbølge til det meste af verden fra Radio Berlin International.
Tre gange dagligt også til Danmark og Norge på
dansk. Som skole- og gymnasieelev hyggede jeg mig på
gamle rørradioer med at høre tysk radio fra bl.a Stimme der
DDR og lærte mit første tysk på den måde, og fra 1981 til
1983 var jeg med til at producere radioudsendelser i det
smukke Funkhaus i Nalepastrasse, som blev udstrålet fra
lige netop Königs Wusterhausen.
Det hele endte i 1995, men heldigvis har kommunen overtaget
nogle af de historiske bygninger, og en frivillig forening
driver et spændende museum med bl.a. utallige radioog
senderør, sendeanlæg og en kæmpestor dieselgenerator,
der tændes en gang om måneden. Der er også en telefoncentral,
hvor man kan ringe mellem to telefoner og se og
høre alle telefonrelæerne klapre. Et besøg kan varmt anbefales,
gerne kombineret med ture i de mange sporvogne i
Berlin og Potsdam, museer og meget andet.
Yderligere information kan findes på www.funkerberg.de
red. Siger TAK til Bjarne IT for denne fine beskrivelse fra
sit spændende besøg i KÖNIGS WUSTERHAUSEN.
Museumsleder Rainer Suckow har efterfølgende sendt os en
beretning om dagen, hvor IEEE-organisationen udgav en
hædersmedalje for: Den første Radioudsendelse i Europa.
glimt fra RØR-senderens teknik
den imponerende 1100 KW Deutz dieselgenerator
IEEE-milepæl KWH 22. december 1920
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 4.
Donation: Neutrofon Sturmlautsprecher TH1, fra i Ebeltoft
Firmaet blev grundlagt i 1945 af Hans Erik Lausen Vinter,
tilnavnet Busse, valgtes som firmanavn. Sønnen Tom Vinter
skriver.
Min far deltog i Radiokursus på Teknologisk Institut i 1944.
Firmaet grundlagdes i 1945 og fik hurtigt mange kunder.
Far købte to Neutrofon foldehorn, som blev brugt til mange
formål. De brugtes meget frem til 60`erne og 70`erne til udlejning
sammen med en 40W Amplidan forstærker. Det gav
rigtig god mikrofonlyd efter datidens krav.
Jeg kom i lære som radiomekaniker i firmaet midt i 60'erne
og blev udlært i 1970. I 1987 overtog jeg firmaet, min far
gik på pension samme år. Han gik desværre alt for tidligt
bort, i 1993 i en alder af kun 68 år.
De gamle Neutrofon foldehorn, har ikke været brugt meget i
de seneste mange år, så jeg synes at de skulle på Museum.
Bjarne D. Nielsen sagde straks JA TAK og jeg blev glad,
både på vegne af min far og mig selv. Nu er de bevaret for
eftertiden. Jeg anede godt at de kunne være interessante.
Red. Det må vi give Tom ret i. Hornene er type TH1 der
om- tales i Bella-bogen på side 159. De blev fremstillet som
Sturmlautsprecher til den tyske Wehrmacht. NR. 11857
antyder, at der virkelig var tale om en storproduktion. Det
betød da også, at BOPA saboterede fabrikken i juni 1944.
Busse på værkstedet 1970/25 års jubilæum
Mekaniske mål og data: L = 75 cm. Diameter = 60 cm.
Vægt: 14,2 kg. Vi anslår alderen til at være ca. 74 år.
Medio 70'erne udskiftede Tom Vinter de indbyggede
drivere til type: GELOSO/Italien, 20W/16 ohm.
skilt efter fjernelse af sølvbronze
Red. Vi siger mange TAK til Tom Winter for denne flotte donation af de to gamle Neutrofon foldehorn fra Busse Radio A/S.
foto: Jens Lykke
Busse Radio A/S ca. 1990
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 5.
Besøg af UG Radio-familien d. 10. august 2016, side 1/bdn
UG Radio historien er beskrevet i tillæg til Bella-bogen/2010
side 60-63. Fa. grundlagt af Lars P. Petersen og fru Agnes i
1908. De fik 4 børn. Otto i 1910, Helge i 1912, Vagn i 1914
og Lilly i 1918. Lilly, død i 2012, fik børnene: Peter i 1946,
Grethe i 1948, se øverst i billedet. Grethe fik Maria i 1978,
hun fik Frederik 2004, Marcus 2007 (ej med) Daniel i 2010.
UG-familien har skænket os spændende materiale og fotos,
som vi er meget taknemmelige for præsenterer og her.
Om sommeren havde vi bilture til mange spændende steder.
I Danmark til Himmelbjerget, samt flere steder i Sverige.
Udover rejseoplevelser handlede det om at prøve firmaets
nyeste radioer. Følsomhed var jo et vigtigt salgsargument.
På flere rejser havde man ingeniør N.S. Vestergaard med,
han blev ansat i firmaet i 1924, og var en nær ven af UGfamilien.
red. fra starten af 30'erne blev N.S. Vestergaard
ansat som leder af radioafdelingen på Teknologisk Institut i
Kbh. hvor han var en højt værdsat leder i mere end 40 år.
Billedet viser NSV til venstre mellem drengene i 1925.
Billedet, der er fundet i boet efter Lilly, var på en glasplade,
der nylig er kopieret. Vi har IKKE set dette billede før.
Fra 1928 udsendes forsøg fra Kalundborg-senderen efter
normal RADIO-sendetid. Billedradio-systemet var udviklet
i USA af den kendte svenske opfinder Ernst Alexandersson.
D. 26. maj 1929 åbnede UG- Radio forretning på adressen
Sct. Knudsgade 1A Ringsted. Otto og Helge fik ansvaret for
en lille radioproduktion, samt salg og reparation. Fra UGradio
udsendes der i 1929 en lille brochure, hvor man roser
UG-Radiomodtagere og advarer imod fejlkøb. Heri findes
telefonnumrene til både UGGERLØSE & RINGSTED.
I denne lille brochure/folder omtaler man Billedradioen,
med billedoverføring fra Berlin til Uggerløse. ref. side 2.
Billede af UG-familien 2016
1925- 1935
lokalt postkort fra ca. 1925
salgsmateriale fra 1927 og 1925
Lilly var ikke så glad for at fortælle om UG-Radio, men datteren Grethe husker dog en del af moderens fortællinger.
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 6.
Besøg af UG Radio-familien d. 10. august 2016, side 2/bdn
I Uggerløse fandt modtagelse sted på en "UG" Billedmodtager
d. 14. okt. 1929 kl. 14.50. Brochuren fortæller herom.
Det drejede sig om Hestevæddeløb fra Paris til Berlin.
Man må sige, at UG har været langt fremme på mange
måder og allerede her beskriver man på enkel vis princippet
i Billedmodtageren.
Til sidst skriver man: Fjernsynet er næste Etape.
Vi har desværre ikke en UG-billedradio i RFR-samlingen.
Der kan måske have anvendt en model, der har været i
handelen på dette tidspunkt, som byggesæt. Et sådant fik vi
i 2010 skænket af Geert Willendrup, det blev flot
restaureret af Otto Pedersen og har været udstillet på
Radiomuseet siden indvielsen søndag d. 24. februar 2013.
tekst fra UG-brochure 1929:
Lars P. Petersen døde i 1936. Produktionen var stoppet,
men man havde stadig gamle apparater & løsdele i
Uggerløse i mange år. Grethe fortæller, at de i starten af
60'erne fik besøg af en lille tyk mand, som hentede alle
radioer og dele fra fabrikken. Hun husker, som 12- 13 årig,
at de til gengæld fik en stor flot kurv med købmandsvarer.
red. Vi tillader os at gætte på, at det har været grosserer
Tage Schouboe, som gennem en årrække opbyggede sin
store radiosamling. TS-museet blev indviet i 1963, kort
efter etablering af Radioskolen i Ringsted d. 1. april 1963.
Red. BØRS-KRAKKET i Wall-Street d. 30. oktober 1929, satte et brat STOP for den lovende udvikling i Radiobranchen.
Nu var det et spørgsmål, om man overhovedet havde et JOB. Mange blev arbejdsløse og de havde IKKE råd til køb af RADIO!
Lars P. Petersen nedlagde radioproduktionen i 1934, døde i
1936. Man var IKKE enige om at nedlægge forretningen i
Ringsted, som i 1934 blev overdraget til Helge Petersen.
D. 1. april 1934 flyttede man forretningen til Tinggade 12,
hvorfra man havde succes i mange år med slogan'et:
Midtsjællands Ældste Radioforretning.
Helge Petersen døde i 1947, hustruen Gudrun fortsatte til
1960, hvor der dannes A/S med Frank Nielsen indtil 1975.
I 1985 flyttede forretningen til Lilletorv i Ringsted. Her
blev den B&O-center i 2003, som dog i 2013 flyttes til
Næstved. Navnet UG-Radio levede længst i Ringsted.
Red. Siger Mange TAK til Grethe/UG-familien for stor hjælpen med disse mange spændende informationer fra en svunden tid.
På Ringsted Radiomuseum hædres
UG-Radio for de imponerende 74
år i Ringsted. Dir. Frank Nielsen
var igennem flere år skuemester
på Radioskolen/Sct. Hansgade 28.
Vi har forstørret et lille emaljelogo,
som er blevet fundet på én af
de ældste UG-radiomodeller. Det er
kun 14 x 18 mm. Nu i A4-format.
UG-Radio i Ringsted ca. 1960
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 7.
Foredrag om:
Røntgen, v/Hans Bomholt Rasmussen, Mandag d. 10. oktober kl. 19.30
Formålet med indlægget er at give en introduktion til røntgenområdet.
Min baggrund for indlægget er, at jeg gennem 20 år har arbejdet indenfor røntgenområdet
og undervejs er blevet som ansv. fysiker godkendt af Sundhedsstyrelsen.
I sammenhæng med radioområdet ligger den store forskel i frekvensområdet, som ligger
over det synlige lysområde.
Men meget af elektronikken, der anvendes indenfor røntgenområdet kan ligeledes findes
indenfor radio/elektronikområdet. Hans Bomholt Rasmussen
Lidt historie om opdagelsen af røntgen
Alfred Røntgen opdagede røntgenstrålingen i 1895. Den historiske udvikling var lige fra starten meget stor så hr. Røntgen
modtog Nobelprisen efter 6 år. Siden har udviklingen været enorm og jeg vil gennemgå udviklingen indenfor området.
Røntgenstrålingen - dannelse
Røntgenstrålingen er det samme som fotonstråling og dannes ved sammenstød af elektroner hvorved Fotonstrålingen udsendes.
Der vil blive forklaret hvorledes fotonstrålingen dannes i røntgenrøret og udsending af strålingen gennem røntgenrøret.
Anvendelsen af røntgenstråling - konventionel røntgen, CT og andre røntgenapparater
Anvendelse af røntgenstråling sker hovedsageligt på sygehuse og i røntgenklinikker. Strålingen anvendes til at give et billede af
de indre organer og skeletopbygningen og bruges i diagnostisk sammenhæng. Strålingen anvendes desuden til tekniske formål i
industrien – f.eks. til kontrol af svejsninger.
Strålebeskyttelse for patienter og personale
Der er en risiko ved røntgenstråling. Derfor må patienter aldrig udsættes for mere stråling end det er nødvendig for at stille en
diagnose. Risikoen afhænger af undersøgelsestypen og af den mængde dosis, der gives. Der kan være risiko for udvikling af
Cancer, men der kan ligeledes være risiko for hudforbrændinger, såfremt der gives en koncentreret stråling.
Red. Vi siger TAK for denne foromtale og glæder os meget til foredraget: Mandag d. 10. oktober
Artikel fra: radio telegrafen nr. 3. 2016. 99. årgang Foromtale på: brugtgrej.dk, v/Geert Willendrup
Red. Vi siger mange TAK for denne foromtale/reklame/GW.
Der kommer de vanlige stadeholdere fra:
OXA, EDR/Fr. Sund, Uffe Rosenkilde, samt Jess Laursen.
Vi håber på stor opbakning fra en masse købelystne gæster.
Red. Vi siger mange TAK for den fine omtale af Museet og
vi ser frem til at byde gæsterne velkomne d. 1. september.
Radiomuseet har åbent til ½ pris,
uden traktement. I dagens anledning
er indrettet Café på 1.sal, hvor der tilbydes
gode sager til fornuftige priser.
Vi gør som sædvanligt alt hvad vi kan
for at gøre det rigtigt HYGGELIGT !
RADIOTEN Nr. 9/2016. side 8.
Fra Radiomuseet ved udgangen af aug. måned
Fin RADIO-donation, skænket af Ole Møller fra Kbh.
Red. Vi siger TAK for Oles personlige/fine radioer gennem 15 år.
Philips BX 190 U/17
Philettina 1949 - 50 AM
Pris: 225 kr. (kabinet brugtes
til FM-forsatsen AU 1000 U)
Herofon Record FM-FO-2, stereomodel 1959-60.
AM-FM. Fremstilles i mange varianter incl. RG.
Pris: 795 kr. Modellen har MERCUR på skalaen
og blev udlejet til TV2-serien om MERCUR.
Philips LDK302T
Portalet FM 1960-61
med 8 transistorer
Pris: 525 kr.
Realtone TR2051
AM/FM/Japan
Årgang: 1963-64
Pris: Ukendt
Efterlysning: Vi har ikke Philips forsatsen i Philettina kabinet, i RFR-samlingen. Vi bytter meget gerne med en anden radio.
Imponerende radioer fra Sverige og England
Verdens største fungerende radio !
Denne radio, som er bygget af Pál Rydberg i Linköping, er
36 gange større end originalen. Som forbillede anvendte
Pál en Luxor model 495 W fra 1951. Den ses øverst.
I 1996 blev denne fine svenske JÆTTERADIO optaget i
Guiness rekordbog, som verdens største fungerende radio.
Red. Vi siger TAK til Flemming for Feriebilledet.
Flemming Rasmussen RFR på radiomuseet i Motala/Sverige Babelstårn af flere hundrede fungerende radioer
Cildo Meireles, Tate Modern Museum/London
Med dette "værk" ønsker kunstneren at vise "Babylonisk
forvirring" = Guds straf til menneskeheden. Der er stablet
ca. 500 brugte radioer oven på hinanden i 30 lag. De er alle
indstillet til forskellige frekvenser og spiller ganske svagt.
Nederste "ring" er de ældste/største radioer og modellerne
bliver nyere/yngre opad i Babelstårnet. Det har taget 10 år
at bygge dette store værk. Tak til Birger for linket:
www.tate.org.uk/art/artworks/meireles-babel-t14041
I starten af august rundede vi de 1.000 betalende gæster og august måned er gået rigtigt fint, og vi forventer at nå de 250 gæster.
Hermed når vi de 1.250 betalende og håber at nå 1.500 gæster inden SOMMER-sæsonen er slut. Omsætningen har rundet de
55.000 kr., så vi må være glade for resultatet til dato. Vi håber på et pænt bidrag til økonomien fra: Loppemarked & Auktion.
HJÆLP til kørsel, opstilling, SALG og nedtagning/oprydning.
Der er mange opgaver, som skal løses: Lørdag d. 27. og Søndag d. 28. august ! Meld jer til Bestyrelsen, hvis i har tid/lyst.
VI HÅBER på godt vejr: Lørdag fra 9 til 12/Sandby og SØNDAG fra kl. 9 til 16. Hjertelig VELKOMMEN i Ringsted !

Joomla templates by a4joomla